Vintersolhverv med Sigurd Barrett

Vi inviterer alle børnefamilier med, når vi sammen med Sigurd Barrett og madhistoriker Frederikke Heick fejrer årets vintersolhverv og lysets tilbagevenden.

Vi inviterer alle børnefamilier med, når vi sammen med Sigurd Barrett og madhistoriker Frederikke Heick fejrer årets vintersolhverv og lysets tilbagevenden mandag d. 21. december på Lejre Museum.

Vi trækker stikket på juleræset og skal smage på og høre om vintersolhvervet i vikingetiden. Årets korteste dag gik nemlig ikke ubemærket hen blandt vikinger. Vi oplyser landskabet med levende ild, så du kan se det i et nyt lys. Sigurd Barrett fortæller om vikingernes vintersolhverv, og Frederikke Heick serverer en varm anretning i anledning af vintersolhvervet.

Lejre Museum 21. december kl. 17-19. Billetpris voksne 65 kr., børn 30 kr. inkl. varm suppe. Billetter købes på Lejre Bibliotek og i døren.

 

Arrangementet er et samarbejde mellem Lejre Museum, Lejre Bibliotek og Arkiv og Danmark bliver til.

Dato

21. december 2015